lørdag den 21. maj 2016
#bogbloggertræf16
fredag den 20. maj 2016
Det svære valg
At vælge mellem gys og kærlighed.. Færgen af Mats Strandberg og Forbandede kærlighed af Colleen Hoover. Kan ikke beslutte hvilken af de to bøger skal være mit næste køb. Hvilken bog skal jeg købe, hvis jeg kun må købe den ene? (skal styre min afhængighed af dagligt at tjekke bogklubbens priser og trangen til at købe alle bøgerne.)
Beskrivelse af de to bøger:
Færgen af Mats Strandberg
Mats Strandbergs FÆRGEN bliver årets gys. 1200 forventningsfulde passagerer går om bord på færgen fra Sverige til Finland. De skal hygge sig, feste og lægge hverdagen bag sig i de næste 24 timer. Men - hvad de ikke ved er, at de ikke er alene om bord. Noget ondt rejser med.
Uvidende om dette slår passagerne sig løs på Baltic Charisma. Færgen sejler videre over Østersøen, indtil det onde truer. I mørket midt om natten. Langt ude på havet. Der er ingen steder at flygte hen. Der er ingen måder at kontakte fastlandet på. Ingen ved, hvem de kan stole på.
Uvidende om dette slår passagerne sig løs på Baltic Charisma. Færgen sejler videre over Østersøen, indtil det onde truer. I mørket midt om natten. Langt ude på havet. Der er ingen steder at flygte hen. Der er ingen måder at kontakte fastlandet på. Ingen ved, hvem de kan stole på.
Der er garanti for gys med FÆRGEN
En stærk, hjerteskærende og dampende hed fortælling om at komme op til overfladen og lære at elske igen, når kærligheden gør allermest ondt og synes allermest forbandet. "Forbandede kærlighed er årets must read! Jeg elskede hvert et ord, jeg følte hvert et øjeblik, og jeg vil aldrig glemme denne historie." – Goodreads.com Da Tate Collins møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer første gang, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det er heller ikke ligefrem venskab. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold: Spørg aldrig ind til fortiden. Forvent ikke en fremtid. De tror, at de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, som han ikke er parat til at slippe, og som tiden går, falder Tate langsomt, men sikkert for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.
torsdag den 19. maj 2016
Om at vinde bøger..
Jeg var så heldig at vinde Lindhardt og Ringhofs Facebook konkurrence i går, og kan nu se frem til at læse "Piger kan leve længe måske for evigt", en debutroman af forfatterskoleelev Iben Konradi Brodersen.
Jeg glæder mig til at modtage og læse bogen.
mandag den 16. maj 2016
Anmeldelse: Psycho af Robert Bloch
Titel: Psycho | Skrevet af Robert Bloch | Udgivet i 1959 | Antal sider: 185 | Forlag: Hale Books
Antal stjerner (0-5): *****
Det var med høje forventninger jeg begyndte på Psycho. Som nævnt i mit tidligere blogindlæg om bogen, er jeg for tiden som besat af tv-serien Bates Motel, som er en ny serie der kronologisk udspiller sig før handlingen i netop Psycho. Ligesom i tv-serien besidder bogen den mystiske og ubehagelige stemning, og man både væmmes og drages af karakterne i bogen. Serien Bates Motel, som gav mig indblik i Norman Bates teenageliv, har givet mig et godt grundlag for at forstå bogen Psycho, og opleves for mig som en rigtig god indgang til bogen.
Jeg elskede mystikken i bogen, hvor jeg med iver bladrede til næste side og næste side og næste side, fordi det bare var så spændende. Jeg væmmes ved de ting som sker, jeg væmmes ved, at jeg drages af fortællingen om det, men kunne bare ikke slippe bogen, eller slippe karakterne i den. Forfatteren Robert Bloch formår at holde mig som læser draget til historien, netop ved mystikken. Jeg sad hele tiden med tanken om det jeg troede foregik, egentlig foregik. Han holdet mig som læser hen. Og så pludselig kommer forløsningen af sæt det jeg troede, og plottet er helt perfekt.
Jeg har tidligere læst en del psykologiske thrillers, men har været fra det i mange år efterhånden. Jeg har fået blod på tanden efter denne læsning. Psycho vil blive placeret højt på listen over de bøger jeg vil anbefale, genlæse og sent glemme.
Fornuft..
"Sense - Slank med fornuft" af Suzy Wenzel
lørdag den 14. maj 2016
Fredags den 13. gys
I anledningen af fredag d. 13 og en hel dag til at læse fordi jeg har fri, lagde jeg den igangværende bog "Planen" af Morten Pape på hylden, og kastede mig over "Psycho" af Robert Bloch. Jeg er for tiden ret hooked på tv-serien "Bates Motel", som jo er en nyere serie om Norman Bates og hans forhold til moderen Norma Bates. Serien udspillet sig kronologisk før hændelserne i bogen og filmen "Psycho". Jeg har efter de sidste ugers afsnit af tv-serien, været meget nysgerrig på handlingen af "Psycho", da jeg kun huske ganske få scener fra da jeg så filmudgaven fra 1960, for mange år siden. Jeg er totalt draget ind af den ubehagelige stemning i bogen og ærger mig over ikke at få den læst færdig i dag. Men jeg vil tilgængelige nyde en aften med kæresten og en god film og så må jeg læse videre en anden dag.Anmeldelse følger, når jeg er færdig med bogen
tirsdag den 10. maj 2016
Et lille afbræk...
Når man ikke har hverken have eller altan, må man benytte sig af Aalborgs mange muligheder for frisk luft og et sted at flade ud. Det her sted er et af favoritterne, på Aalborg havnefront.
Bogen jeg netop er gået igang med er “Planen” af Morten Pape. Anmeldelse følger, når jeg er færdig.
søndag den 1. maj 2016
Anmeldelse: Calendar Girl - Januar, Februar, Marts
| Udgivet i 2016 | Antal sider: 420 | Forlag: Lovebooks
Antal stjerner (0-5): ****
Efter weekendens læsemarathon havde jeg brug for noget læsestof hvor jeg bare kunne koble af og ikke behøve at tænke for meget. Netop det, var min eneste forventning til Calandar Girls af Audrey Carlan. Og den forventning blev heldigvis indfriet. Hvad jeg ikke havde regnet med, var så at jeg ville blive så optaget af denne bog, at jeg sneg mig til at læse så snart jeg havde et sekunds pause i min dag, og lige skulle have et par sider eller 100 inden jeg skulle sove sent ud på aftenen, selvom jeg skulle op kl. 4.45 næste morgen. Derfor blev den da også læst på to dage, trods arbejdet også skulle passes begge dage.
Jeg er en af de mange piger som er med på Fifty Shades bølgen, og måske havde troet at denne serie ville være i samme genre. Serierne er dog rigtig langt fra hinanden, på trods af det overgående tema er erotisk. Hvor handlingen i Fifty Shades, er af en karakter der kan give røde ører bare ved tanken og som er lidt mere tys tys at tale om, så er handlingen i Calendar Girls noget mere mainstream, omend langt fra den virkelig jeg selv og folk jeg kender, lever i. Jeg nød at hver måned i bogen bidrog med en helt ny historie og en ny “main man”, for på intet tidspunkte nåede det at blive trivielt, ligesom man heller ikke blev hverken forblændet af personerne eller trætte af dem.
Jeg glæder mig til bogen med de næste tre måneder udkommer d. 30. Juni og ved dermed hvad et par dage af min sommerferie kommer til at gå med.
søndag den 24. april 2016
Anmeldelse: Sønden for grænsen og vesten for solen af Haruki Murakami
Titel: Sønden for grænsen og vesten for solen | Skrevet af Haruki Murakami | Udgivet i 1998 | Antal sider: 218 | Forlag: Klim |
Antal stjerner (0-5): ***
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at netop Haruki Murakami er mit helt store litterære forbillede. Siden mit første møde med hans magiske univers, som drager mig ind som intet andet, har jeg ikke været kritisk for en eneste af hans utrolige og finurlige fortællinger.
Med det sagt, er det helt sørgmodigt for mig at sige, at denne bog, omend den var utrolig underholdende, ikke levede op til alle de andre fortællinger. Bogen er fyldt med mange paraleller til Murakamis eget liv og omhandler så meget kærlighed, uforløselighed og erotik. Alt sammen meget spændende og det udgør da også en spændende fortælling.
Men jeg savner dog magien, den magi jeg ellers altid oplever i Murakamis værker, som efterlader dybe spor og påvirker mine drømme. Jeg er ikke færdig med Murakami, jeg bliver aldrig færdig med Murakami. Det her er blot en bog, som jeg nok ikke hiver frem af bogreolen til en genlæsning.
Anmeldelse: Sne af Maxence Fermine
Titel: Sne | Skrevet af: Maxence Fermine | Udgivet i 1998 | Sidetal: 93 |
Forlag: Lindhardt og Ringhof |
Forlag: Lindhardt og Ringhof |
Antal stjerner (0-5): **
Jeg havde ingen forventninger til denne bog, jeg havde faktisk hverken hørt om den, eller læst mere om den, end de linjer jeg læste på bogens bagside, da jeg faldt over dens smukke cover i Arnold Buscks bogbytteservice.
Sne er en fin historie, som er noget helt andet litteratur end det jeg normalt læser. Den lidt finurlige måde at inddrage haiku digte på, ud fra historiens forløb og med afsæt i hovedpersonens interesse, gør mig både forvirret og interesseret. Måske jeg ikke altid helt forstår de indsatte digte eller finder dem givende for historien. På trods af en fin historie med en forudsigelig slutning, sidder jeg desværre tilbage med en ærgelse over bogen, som heldigvis ikke var længere end de 93 sider, som måske ligger til grund for, at jeg trods alt færdiggjorde bogen.
Abonner på:
Opslag (Atom)






