søndag den 24. april 2016

Anmeldelse: Sønden for grænsen og vesten for solen af Haruki Murakami




Titel: Sønden for grænsen og vesten for solen | Skrevet af Haruki Murakami | Udgivet i 1998 | Antal sider: 218 | Forlag: Klim |

Antal stjerner (0-5): ***

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at netop Haruki Murakami er mit helt store litterære forbillede. Siden mit første møde med hans magiske univers, som drager mig ind som intet andet, har jeg ikke været kritisk for en eneste af hans utrolige og finurlige fortællinger. 
Med det sagt, er det helt sørgmodigt for mig at sige, at denne bog, omend den var utrolig underholdende, ikke levede op til alle de andre fortællinger. Bogen er fyldt med mange paraleller til Murakamis eget liv og omhandler så meget kærlighed, uforløselighed og erotik. Alt sammen meget spændende og det udgør da også en spændende fortælling. 
Men jeg savner dog magien, den magi jeg ellers altid oplever i Murakamis værker, som efterlader dybe spor og påvirker mine drømme. Jeg er ikke færdig med Murakami, jeg bliver aldrig færdig med Murakami. Det her er blot en bog, som jeg nok ikke hiver frem af bogreolen til en genlæsning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar