søndag den 23. oktober 2016

Mine 24 timer (Dewey's 24 hour readathon) Opdateres løbende.

Lørdag kl. 13.50: Her 10 min før start, kan jeg lige nå at svare på den officielle opening event survey.. (som så er på engelsk...)
  1. What fine part of the world are you reading from today? Aalborg, Denmark
  2. Which book in your stack are you most looking forward to? You will not have my hate by Antoine Leiris.
  3. Which snack are you most looking forward to? Suffering from hyperemesis because of my pregnancy, I don’t feel like snacking a lot. I do have mango, grapes and carrots though..
  4. Tell us a little something about yourself! I am a slow reader and only have 4 books in my TBR pile for this readathon. I don’t even think that I’ll be able to get through all 4, but I’m hoping for a miracle.
  5. If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? If this is your first read-a-thon, what are you most looking forward to? This is my second readathon. Last time I went to a party in the middel of the readathon, missing a lot of readingtime. This time no party, but a lot of sleep which my pregnancy do let me go without.

Lørdag kl. 14.05: Kæresten har indtaget stuen for at se fodbold, så jeg smider mig ind i sengen, med første bog: I får ikke mit had af Antoine Leiris. En bog jeg er meget spændt på at læse, og som ved et sandt mirakel nåede frem med bud i morges, efter en uge hvor den har været på afveje fra forhandleren. READY, SET, GO!

Lørdag kl. 15.50: Så blev jeg færdig med første bog. Og wauw, den bliver svær at overgå, for det er nok en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Jeg vil nu registrere min bog på Dewey's liste, på min Goodreads liste, og selvfølgelig anmelde bogen her på bloggen, imens den stadig er frisk i hukommelsen. Sådan vil jeg forsøge at gøre efter hver læste bog.

Forresten opdaterer jeg løbende min historie på min Instagram (cami.dn), hvor mit læsedøgn kan følges med billeder.. Feel free to follow!

Næste bog der venter er One - Intet skal skille os af Sarah Crossan

Lørdag kl. 19.54: Jeg er cirka halvvejs i min anden bog og har ramt muren. Jeg er træt, har ondt i kroppen og egentlig mere lyst til at glo tv end at læse. Kæmper dog videre. Skal have læst denne bog færdig i dag inden jeg smutter i seng, hvis jeg skal have en chance for at nå i mål med min TBR liste inden kl 14 i morgen.

Lørdag kl 21.50: Så blev sidste sidste vendt i bog nummer to. Jeg havde krise undervejs, så læsningen tog lidt længere tid end jeg havde regnet med, for en bog som egentlig er relativ let at læse.   Nu skal bogen registreres og anmeldes, og så vil jeg forsøge at gå o gang med min tredje bog inden jeg kryber til køjs.

Næste bog i rækken bliver The Strange Library af Haruki Murakami.

Lørdag kl 23.35: Så må det være nok for i dag. Jeg er træt og mit hoved magter ikke mere i dag, slet ikke når jeg lige smækker en engelsk bog ind midt i det hele. Haruki Murakami er selvfølgelig fantastisk, og jeg er sikker på at det jeg har læst af The Strange Library ind til videre, vil give mig  nogle sære drømme i nat - sådan plejer det at være med Murakami. Jeg sætter uret til kl 7, og håber det giver mig tid nok til at blive færdig med mine udvalgte bøger. Godnat derude, og til jer der fortsætter lidt endnu eller igennem hele natten: God læselyst.

Søndag kl 6.00: Godmorgen. Vågnede tidligere end påtænkt, og må hellere komme videre med læsningen. Sov da vi nåede halvvejs igennem marathonet, så min midtvejs survey kommer her:
  1. What are you reading right now? The Strange Library by Haruki Murakami.
  2. How many books have you read so far? I've read 2 1/2 books.
  3. What book are you looking most forward to for the second haft of the Read-a-thon? The rest of the book I'm reading now excites me. Aften that I only have one book left, which I'm also looking forward to reading, since it's been on my list for a while.
  4. Have you had many interruptions? How did you deal with those? I've had some. Construction in the apartment next door during the afternoon yesterday, and my upstairs neighbors having a party all night long. I quite frustrated with the noise a few times, but couldn't really do much about it.
  5. What surprises you most about the read-a-thon, so far? Just like the last readathon in april, I'm surprised by how much I actully get read during these 24 hours. But at the same time, it surprises me how much time it takes to just try to keep up with the hourly updates, challenges, and so on..
Nu må jeg hellere komme i gang..

Søndag kl 9.55: Jeg er kommet godt igang med min fjerde og sidste bog Pigerne af Emma Cline, men det går simpelthen så langsomt, at jeg desværre må indse at jeg nok ikke når at blive færdig med den de næste 4 timer.. Vil dog gøre et ihærdigt forsøg.

Søndag kl. 13.30: Så lykkedes det mig allivel at blive færdig i tide. Har netop vendt sidste side i min sidste bog, og giver mig selv et klap på skulderen. Kan godt se at mange andre har læst en hel del mere end jeg har, men jeg er stolt over at jeg, med mit læsetempo nåede mig mål, som jeg egentlig ikke selv havde turde håbe på. Og ind i mellem er det stadig blevet til nogle timers nattesøvn, blogging, deltagelse i op til flere challenges og fulgt med i andre læseres tur igennem marathonet.
Nu er det tid til at anmelde sidste bog, men først kommer end of the event survey:

  1. Which hour was most daunting for you? Hour 6 and hour 22 was the toughest for me, I just wanted to nap.
  2. Could you list a few high-interest books that you think could keep a Reader engaged for next year? You will not have my hate by Antoine Leiris. Journals from a man who lost his wife and mother of thier baby boy, during the terrorattack in Paris last November. 
  3. Do you have any suggestions for how to improve the Read-a-thon next season? Not at all, it's perfekt! :)
  4. What do you think worked really well in this year’s Read-a-thon? Everything.
  5. How many books did you read? I read 4 books.
  6. What were the names of the books you read? You will not have my hate, by Antoine Leiris. One, by Sarah Crossan. The Strange Library, by Haruki Murakami. The Girls, by Emma Cline.
  7. Which book did you enjoy most? The first book I read, You will not have my hate.
  8. Which did you enjoy least? The Girls, by Emma Cline.
  9. How likely are you to participate in the Read-a-thon again? What role would you be likely to take next time? I hope to participate again. In april I'll have a newborn though, which will most likely keep me from participating. Maybe I will just cheer other readers on..

Sammendrag af mi billedehistorie over readathon døgnet, fra min instagram. 




Anmeldelse: The Strange Library


| Titel: The Strange Library | Skrevet af: Haruki Murakami | Antal sider: 88 |
| Udgivet i 2014 | Udgivet af: Harvill Secker |
Antal stjerner (0-5): ****

Endnu en fantasifuld fortælling fra Murakami. Som dedikeret fan af hans værker, er jeg selvfølgelig allerede lidt farvet inden jeg begynder min læsning. Jeg VED at det jeg skal læse er godt, spiller mine tanker et pus, og kommer til at påvike mine drømme både i vågen og sovende tilstand. For sådan ER det bare med Murakamis værker.

The Strange Library, er en finurlig lille sag. En bog på kun 88 sider, som består af en hel masse understøttende illustrationer, som nærmest fortæller historien lige godt, som den skrevne tekst. Murakamis sprog er som vi kender det, fantasien er som vi kender den, og intet synes at være for mærkeligt. Det er helt naturligt at karakterne i bogen er særlige væsner og har særlige evner.

I The Strange Library møder vi en dreng, som blot skal en tur på biblioteket efter skole. Her ledes han i kælderen, for at låne nogle bøger, som viser sig kun må læses på stedet. En sær gammel mand, leder ham igennem kælderes labyrint, til det sted hvor han skal læse. Her møder han også en sheepman og en pige uden stemme, som får stor betydning for drengen og hans videre færd i bogen. Men hvorfor mon han skal læse bøgerne netop i denne kælder? Jeg vil ikke afsløre mere, læs den selv, for det er en oplevelse.

lørdag den 22. oktober 2016

Anmeldelse: One - intet skal skille os


| Titel: One - intet skal skille os | Skrevet af: Sarah Crossan | Antal sider: 379 | 
| Udgivet i: 2016 | Udgivet af: Politikens Forlag |
Antal stjerner (0-5): ****

En anderledes YA, som er opløftende og humoristisk, men også en tragisk og sørgelig fortælling om de to siamesiske tvillinger Grace og Tippy. Vi følger de to meget forskellige piger, der uden tvivl er hver deres individ, men samme tid hinandens alt - de er linket sammen ved hoften og gør derfor alt sammen. Den romantiske Grace, som elsker at forsvinde ind i bøgernes verden og ønsker kærlighed og kys fra en dreng. Tippy der er eventyrslysten og ønsker det normale teenageliv, med de oplevelser der høre til, som at ryge, drikke osv. 

Pigerne har altid fået hjemmeundervisningen, men starter nu i High School, og får deres første to venner nogensinde. Livet er på mange måder normaliseret for dem. Helbredet hos de to piger begynder langsomt at skræmte i løbet af bogen, og pludselig skal der tages stilling til en adskillende operation. Uden operation vil begge piger dø, med operation vil der være chance for at begge overlever, eller ihvertfald fald en af dem vil.. 

Hvad der sker, må du selv læse. Det er en utrolig god bog, der er nem at læse, sætter mange tanker i gang og med garanti vil frembringe en lille tåre eller to.

Anmeldelse: I får ikke mit had



| Titel: I får ikke mit had | Skrevet af: Antoine Leiris | Antal sider: 119 | 
| Udgivet i 2016 | Udgivet af: Gyldendal |
Antal stjerner (0-5): *****

Det kan siges med få ord: Wauw for en bog! Allerede fra de første sider var jeg dybt bevæget og dette varede ved indtil bogens aller sidste ord.

Bogen er skrevet af Antoine Leiris, en mand som mister sin hustru og moderen til sin kun 17 måneder gamle søn, under terrorangrebet på spillestedet Bataclan i Paris i November sidste år. I bogen følger vi i dagbogform, mandens liv fra aftenen for terrorangrebet, frem til hustruens begravelse. Et liv han forsøger at leve videre, med fokus på at skabe en ny normalitet for sin lille søn, der nu skal undvære sin mor, men stadig have hende inde på livet. Kort tid efter terrorangrebet, skrev Antoine et åbent brev på Facebook, rettet mod terroristerne. Rettet mod dem som ikke skal have lov til at få hans, eller hans søns had, for deres styrke er netop stærkere end nogens hær. Brevet er simpelthen så smukt skrevet, på sin vis med meget sørgmodighed men på samme tid med så meget håb.

Aldrig, ALDRIG, har jeg læst en bog der har bevæget mig så dybt. Hold op for en styrke Antoine besidder, at gennemleve det han gør, leve videre, være der for sønnen og endda beskrive forløbet for os alle. Denne bog har min stærkeste anbefaling, alle bør simpelthen gøre sig selv den tjenest at læse den.

Klar til Dewey's 24 hour readathon

SÅ er det ved at være tid til oktober udgaven af Dewey's 24 hour readathon. Jeg deltog i april, hvor jeg overraskede mig selv ved at læse 3 1/2 bog, på de 24 timer arrangementet fandt sted. (Jeg læser normalt virkelig langsomt). Og det var selvom jeg både endte med at tage til fest til ud på natten, og efterfølgende sove nogle timer. Denne gang bliver det desværre heller ikke 24 vågne timer, for med en baby i maven, er søvnbehovet enormt, og at udelukke kaffe i graviditeten, kan helt sikkert også komme til mærkes, når man prøver at komme igennem et døgn med hovedet i bøgerne. Bare at gennemføre én bog, kan blive en udfordring denne gang. Men jeg håber at overraske mig selv igen, og glæder mig til udfordringen.

Jeg har udvalgt 4 bøger på min TBR liste:

  • I får ikke mit had af Antoine Leiris
  • Pigerne af Emma Cline
  • The Strange Library af Haruki Murakami
  • One - Intet skal skille os af Sarah Crossan


Læs mere om Dewey's 24 hour readathon her.

tirsdag den 18. oktober 2016

Anmeldelse: Mareridt og myrekryb 1 - syv uhyggelige historier


| Titel: Mareridt og Myrekryb 1 - Syv uhyggelige historier | Skrevet af: Nick Clausen | 
| Antal sider: 232 | Udgivet i: 2016 | Udgivet af: Forlaget Facet |

Antal stjerner (0-5): ***


Bogen er givet som sponsorgave fra Forlaget Facet til bogbloggertræf16.

Af en gyserbog som henvender sig til den yngre læser, blev jeg overrasket over, hvor meget historierne alligevel fyldte i mit sind. Som ex historien om vampyrlægen, der viste sig at sidde ret dybt i mig, da jeg morgenen efter at have læst den, selv skulle på hospitalet. Jeg var pludselig meget opmærksom og mistænkelig, især da der blev bedt om en blodprøve. Spørg lige om jeg ledte efter nærmeste udvej. Historien om fisken snapper, fuglene og ikke mindst den gamle dame og læderhud, de gav virkelig myrekryb. 

Alle historier i bogen formåede at holde mig til læsningen, fordi de var spændende. De trykkede på nogle knapper hos mig, ved at tage fat i en frygt jeg selv har, eller havde som yngre. Og jeg kan forestille mig at man som barn/ung teenager, vil blive skræmt fra vid og sans - på den helt rigtige gode måde.

Alle historier starteret med en smuk illustration og ender med en lille tekst fra forfatteren om hans egne tanker om historien og hvorfor den opstod. Dette er rigtig fine detaljer.

Jeg ville bestemt anbefale bogen til alle, både store og små, der kan lide gys. 

torsdag den 13. oktober 2016

Nobelprisen for litteratur


I dag blev nobelprisen for litteratur tildelt Bob Dylan. Han er den første musiker der får tildelt prisen. På de sociale medier har der dagen igennem været mange meninger omkring en musikers tildeling af prisen. Det er tydeligt, at det ikke er alle der forstår, eller anerkender hans værd indenfor den litterære verden.

Men for mig helt personligt, er det en rørende anerkendelse af en af mine største litterære stjerner. Igennem de sidste mange år af mit liv, har Bobbys musik haft stort betydning for mig. Hans tekstunivers har beriget mit liv på så mange måder og i flere situationer end jeg kan dele. Og her er der ikke tale om hans evne til at synge, for den mistede han desværre for flere få siden - dog er der stadig enkelte øjeblikke, som fx ved den ene af hans to koncert i Falkoner Salen i oktober 2015, hvor han lyder helt klar. Men derimod er det netop hans tekster, som omhandler alt fra kærlighed, tab, håb, politik mv, der har stor betydning. Jeg har altid opfattet hans tekster som små historier og jeg er altid spændt på hvor Bobby tager mig med hen.

onsdag den 5. oktober 2016

Anmeldelse: Min mor siger af Stine Pilgaard


Titel: Min mor siger | Skrevet af Stine Pilgaard | Antal sider: 168 |
Udgivet i 2012 | Forlag: Samleren / Rosinante & Co |
Antal stjerner (0-5): ****

I bogen følger vi den unge kvinde, vores hovedperson, som netop er blevet forladt af sin kæreste. Hun har søgt tilflugt på sin fars præstegård, imens hun forsøger at kommen igennem brudet og livet, men dvæler ved selvmedlidenhed og navlepilleri, og søger hjælp blandt andre hjælp hos sin læge. 

Hovedpersonen forsøger at benytte sin læge som en psykolog, som tydeligvis ikke helt fungerer. De to taler konstant forbi hinanden, da lægen taler ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv, imens hun selv søger trøst og forståelse for den ensomhed og sorg hun oplever. Da hovedpersonen fortæller at hun har svært ved at give slip på mennesker (ekskæresten), fordi hun har en usædvanlig god hukommelse, forklarer lægen: "..den bevidste overførsel af erindringer fra korttids- til langtidshukommelsen sker i det område af hjernen der kaldes hippocampus. Det er det latinske ord for søhest da denne del af hjernen har samme form. Erindringer er en kreativ proces der bygger på evnen til at genskabe situationer. Hvad der ligner faktiske begivenheder,er altså opbyggede konstruktioner." Da hovedpersonen spørger om dette betyder at der er en søhest inden i hendes hjerne, som hersker over enhver erindring, bekræfter lægen dette. Dette fører til en række monologer i bogen, som hun kalder monologer fra en søhest. En hel tydelig reference til lægens forklaring, som hun nu forsøger at bruge til at bearbejde sin sorg, igennem kropslige erindringer.

Bogen indeholder også de sjove fortællinger, som da vores hovedperson tager med sin mor på indsamling for Kræftens Bekæmpelse, og moderen lyver sig til en kræftsygdom for at få flere penge i bøssen. Det er blot en af mange historier der skilter de absurde situationer og samtaler moderen og datter imellem. Det er da også en af de fortællinger som kan hjælpe hovedpersonen i hendes samling af historier om moderen til en tale til dennes fødselsdag. Historier har hun nok af og det er da også forholdet til moderen der vægter højst i bogen og er underbygget af en komik der er sat helt på spidsen. Og det er specielt denne komik som er sort, underspillet og lettere tragisk, der gjorde bogen særlig spændende for mig at læse.


mandag den 3. oktober 2016

#bogbloggertræf16

Lørdag den 24. September, var det endelig tid til årets bogbloggertræt. Et event jeg havde set frem til siden maj, hvor jeg meldte mig til. Så til trods for, at jeg ikke var helt på toppen helbredsmæssigt, måtte jeg bare afsted. Jeg havde set frem til en hyggelig dag, hvor jeg ville skabe et netværk indenfor blogging, da jeg jo stadig er meget grøn. Det viste sig dog rent personligt, at være svært for mig at netværke, fordi jeg oplevede at befinde mig i en forsamling, hvor mange kendte hinanden og jeg ikke selv kendte en eneste. Men det er vel altid godt at man er bevidst om hvilke udviklingspunkter man selv har. ;)

Set bort fra det, så havde jeg en meget hyggelig dag, hvor jeg fik en masse inspiration til fremtidig blogging emner, bøger der skal læses, og så var det utrolig spændende at møde og lytte til de deltagende forfattere, oversætter og ikke mindst debatten mellem de mere erfarne bloggere.

Lad mig gennemgå dagens forløb. Jeg ankom kort før det skulle starte, og blev ført hen til et venteområde, hvor en kæmpe forsamling bloggere allerede ventede. Da jeg jo ikke kendte en eneste, stod jeg lidt for mig selv og spejdede rundt for at se om jeg kunne spotte nogle af de bloggere, som jeg indimellem selv følger. Der var flere jeg kunne genkende, men ikke helt sætte navn på. Jeg fik en kort snak med Mie Møller Nielsen fra Dreamlitt, som fortalte at hun senere på dagen skulle fortælle os om sit job som oversætter. Lidt efter blev vi alle budt ind i lokalet hvor eventet skulle finde sted. Vi blev budt velkommen, modtog de første boggaver, og gik så ellers ombord i frokosten. Alt imens denne blev indtaget, blev vi præsenteret for eventets hemmelige gæst, som var forfatteren Malene Sølvsten. Vi modtog alle hendes meget omtalte bog Ravnenes hvisken, som hun gennem et interview med en af dagen arrangører fortalte mere om. Selvom jeg ikke er den store fantasy læser, skal jeg klart læse Malenes bog, som blev lovprist af flere piger ved mit bord. Efter en signerering af bogen, var der lodtrækning mellem dagens deltagere, for at vinde flere bøger. Her var jeg heldig at vinde en bog af den deltagende forfatter Pernille Vørs - første bind i Dominic trilogien. En bog som genremæssigt lige er noget for mig, så den er jeg meget spændt på at læse. Allerede overvældet af nye bøger, fik vi hver udleveret en hel pose med bøger og bogrelaterede ting. I denne var blandt andet en bog af forfatteren Nick Clausen, som også deltog i dagens event - så denne skulle da også lige signeres. Herefter blev der til stor begejstring præsenteret årets bogbloggertræf-kage, som da også var meget imponerende formet og udsmykket som en bogstav, og smagte lige som en kage skal. Imens kagen blev spist, fortalte tidligere omtalte Mie Møller Nielsen fra Dreamlitt, om processen i at oversætte bøger. Et utrolig spændende indslag, hvor jeg da uden tvivl kunne mærke ærgelse om at jeg ikke selv er bedre til at formulere hvad jeg vil skrive, stave og skrive grammatisk korrekt (man er vel blot Socialpædagog, og aldrig været den skarpeste til ovenstående), for hvor lød det dog bare som et spændende job.

Mod slutningen af arrangementet, var der planlagt en debat bloggerne imellem, og selvom det var lidt hårdt for hovedet efter en lang dag med mange indtryk, var det på samme tid spændende at høre på de synspunkter der blev delt indenfor de forskellige emner. Der blev debatteret om at kommentere på hinandens blogs, brug af stjerner i sine anmeldelser, og hvad forfattere, forlag og andre bloggere kan forvente og tillade sig forhold til en enkelte bloggers anmeldelse. De deltagende forfattere Marie-Louise Rønning og Nanna Foss deltog også i denne debat, og ytrede deres personlige meninger og erfaringer med at kommentere på bloggernes anmeldelser. Selvom jeg ikke deltog direkte i debatten, gav den en masse stof til eftertanke, i forhold til hvordan jeg skal blogge i fremtiden, om at være mere aktiv med kommentarer på andre blogs og ikke mindst om det at blive anmelder for forskellige forlag, som jeg jo endnu ikke har været. Efter debatten, blev vi overrakt endnu en pose fyldt med bøger, og jeg kunne fuldstændig overvældet takke af og slæbe godt 20 bøger ud til bilen og hjem til fremvisning for kæresten. - som stresset så til imens jeg forsøgte at presse bøgerne ind i min allerede overfyldte bogreol.

Tak til de tre arrangører som havde lavet et kæmpe stykke arbejde for at planlægge og udfører dette event: Irene, Michelle og Simone.  Og et endnu større tak skal lyde til de mange sponsorer, som bidrog til det overflod af gaver vi modtog. Tellerup, Turbine, Storytel, Rosinante & Co, Politikens forlag, PlusBog, Lindhardt & Ringhof, Nicole Boyle Rødtnes, Jentas, Gyldendal, Gads forlag, Forlaget Facet, Deamlitt, Bog & Idé Aalborg - Østeraa, Dansk bibelselskab, Lotte Petri, Marie-Louise Rønning, Nick Clausen, Pernille Vørs og Evas Kagerier

Min plads og første gave til dagens event.
Forfatteren Malene Sølvsten interviewes af Irene
Ravnens hvisken, signeret af forfatteren Malene Sølvsten

Forfatterne Nick Clausen, Pernille Vørs og Nanna Foss signerer bøger

Forfatter Nick Clausen signerer mit kopi af hans bog Mareridt og myrekryb 1

Kagen tiltrak en stor forsamling af de ivrige bloggere 

Mie Møller Nielsen fra Dreamlitt fortæller om processen i at oversætte 

Sponsorgaverne til #bogbloggertræf16 - sikke en høst 

fredag den 23. september 2016

Bloggen der aldrig bliver opdateret

Mine graviditets komplikationer har fortsat sat min læsning og dermed også blogopdatering på stand-by.. Jeg forventer hvert øjeblik at få det bedre og dermed være tilbage for fuld udblæsning. Og så kommer de lovede anmeldelser også.

Imorgen finder Bogbloggertræf16 endelig sted, og jeg glæder mig til en hyggelig eftermiddag sammen med en masse spændende mennesker med fælles interesse.