lørdag den 22. oktober 2016

Klar til Dewey's 24 hour readathon

SÅ er det ved at være tid til oktober udgaven af Dewey's 24 hour readathon. Jeg deltog i april, hvor jeg overraskede mig selv ved at læse 3 1/2 bog, på de 24 timer arrangementet fandt sted. (Jeg læser normalt virkelig langsomt). Og det var selvom jeg både endte med at tage til fest til ud på natten, og efterfølgende sove nogle timer. Denne gang bliver det desværre heller ikke 24 vågne timer, for med en baby i maven, er søvnbehovet enormt, og at udelukke kaffe i graviditeten, kan helt sikkert også komme til mærkes, når man prøver at komme igennem et døgn med hovedet i bøgerne. Bare at gennemføre én bog, kan blive en udfordring denne gang. Men jeg håber at overraske mig selv igen, og glæder mig til udfordringen.

Jeg har udvalgt 4 bøger på min TBR liste:

  • I får ikke mit had af Antoine Leiris
  • Pigerne af Emma Cline
  • The Strange Library af Haruki Murakami
  • One - Intet skal skille os af Sarah Crossan


Læs mere om Dewey's 24 hour readathon her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar