tirsdag den 31. maj 2016

Anmeldelse: Forbandede kærlighed af Colleen Hoover

Titel: Forbandede kærlighed | Skrevet af: Colleen Hoover | Udgivet i 2016 | 
Antal sider 373 | Forlag LOVEBOOKS / Lindhardt og Ringhof
Antal stjerner (0-5): ****

Åh den forbandede kærlighed... Bogen handler om Tate, en sygeplejeskestuderende, som flytter ind hos sin bror, piloten Corbin. Her møder hun Miles, som også er pilot og broderens ven som bor i lejligheden lige overfor. Tates førstehåndsindtryk af Miles er ikke specielt godt, men hurtigt falder hun selvfølgelig for ham og indleder et no-stings-attached forhold til ham. Det viser sig dog ikke at være så nemt.

Jeg havde en forventning at om denne bog, måske ville være for sukkersød og fyldt med klicheer om den naive pige og den slemme fyr som forventer en masse og ingen respekt har for pigen. Der er jo efterhånden ved at være mange af de historier. 

Starten af bogen lagde helt op til min forventning, og da jeg læste at Miles opstiller to regler til Tate for deres forhold ("Stil ikke spørgsmål om min fortid. Forvent aldrig en fremtid") var jeg ved at stå helt af.. Åh nej, ikke endnu en af de bøger. Men jo længere ind i bogen jeg kom, fik jeg en forståelse for det, da han forhistorie så fint beskriver hvorfor han har de to regler. Og nej, der er ikke tale om endnu en kliché, men fyren som er blevet udsat for det ene og det andet som barn, men derimod en helt anden historie om noget han selv har gjort - er rettere, ikke gjort. 

Jeg elsker at bogen består af de mange korte kapitler, det gør den letlæselig for mig som sjældent har tid til at sidde og læse længe af gangen. Og så er det fedt at opleve historien ud fra nutiden, men også fra Miles' fortid. Især er jeg draget af kapitlerne fra Miles' fortiden, som både rummer en romantisk men også en barsk historie, som fuldstændig knuste mig, da plottet kom. Har ellers ikke let til tårer, men her pressede de godt nok på. Jeg føler så meget empati for Miles, og ser intet ondt i hans handlinger og tilbageholdenhed som blot er reaktioner på fortidens begivenheder.

Nutids fortællingen, primært fra Tate's side, er dog lidt forudsigelig, selvom den ikke er så klichefyldt som frygtet. Hun er ikke den naive pige, men derimod en fornuftig og hårdtarbejdende pige, som er et frisk pust i en bogverden fyldt med naive piger som lader deres liv og skæbne styre fuldt ud af den mandlige hovedperson.

Før jeg startede bogen, havde jeg ud fra bagsidens ord, forestillet mig, at jeg skulle læse en historie hvor bogens titel Forbandede kærlighed refererede til, at den kvindelige hovederolle ville være håbløst forelsket i en fyr, som hun aldrig kunne få et forhold til, fordi han er helt forskruet. Efter at have læst bogen, forstår jeg dog, at titlen referere til den forbandelse der ligger over Miles' tidligere kærlighedsliv, som han frygter at bringe med ind i forholdet med Tate.



fredag den 27. maj 2016

Når min all-time-favorite forfatter kommer til Danmark


Forlaget Klim kunne her til morgen glæde mig og mange andre Haruki Murakami fans med, at han kommer til København i november. Forlaget Klim oplyser på deres instagram om, at Murakami kan opleves i samtale med hans danske oversætter Mette Holm, hvor de vil tale om hans omfattende forfatterskab. Jeg glæder mig til en aften i hans selskab og er sikker på det bliver magisk!

Billetter til arrangementet i Den Sorte Diamant, kan købes på billetlugen.dk.

Når tiden går..



Når jeg skal tænke lidt ekstra over noget, eller bare vil forsvinde lidt væk fra virkeligheden, tager jeg nogle gange i Læsehesten. En secondhand bog-musik-gadget-rodebutik i Aalborg. Hvor der lugter lidt af mug og der muligvis ikke er blevet støvet af i 20 år. Men udvalget af brugte bøger er stort, og billigt. Fx lykkedes det mig i går at bruge 2 timer i butikken og finde 5 bøger som jeg gerne vil læse (har læst den ene som ung teenager), for 100 kr. Den pris kan jeg leve med.

Bogstakken der kom med hjem indeholder:

  • Pigeliv 1-2 af Tine Bryld  (en favorit fra teenagetiden)
  • Ned til hundene af Helle Helle
  • Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand af Helle Helle
  • Tryllebundet af Sylvia Day
  • Bree Tanners korte liv efter døden af Stephanie Meyer

mandag den 23. maj 2016

Anmeldelse: Planen af Morten Pape


Titel: Planen | Skrevet af Morten Pape | Udgivet i 2015 
Forlag: Politikens Forlag | Antal sider: 565
Antal stjerner (0-5): *****

Morten Papes bog Planen var en bog, jeg længe havde set frem til at læse. Jeg har fulgt dens omtale i medierne og gjort mig klar, at jeg skulle have et særligt overskud og tid, når denne bog skulle læses. Dette af den helt specielle grund, at jeg havde en ide om, at den ville trykke på nogle knapper hos mig, som selv er vokset op i et boligområde med sørgelige eksistenser og et understimulerede miljø -som på nogle måder minder om det Urbanplanen har ry for.

I bogen følger vi Morten op igennem barndommen, hans familieforhold som opløses (på godt og ondt), opvæksten i det barske miljø i Urbanplanen og det rod han her indblandes i, både af egen fri vilje og ufrivilligt igennem pres. Det er en fortælling hvor i, vi oplever en ung dreng som giver op på sine drømme og troen på at livet kan blive bedre, og derfor gemmer sig bag stoffer og ved at blende ind i det barske miljø.
Vi oplever hans vej mod at blive en voksen mand der forsøger at bryde med det barske, søge en real sti og blive mønsterbryder. Hans vej ud kommer igennem kærligheden til en pige som kommer fra et andet miljø, end det han kender fra Urbanplanen. Her møder han nye bekendtskaber der viser ham et andet liv end ghettolivet.
Morten som igennem sin barndom ikke engang turde drømme om at slippe væk fra Urbanplanen, er nu splittet mellem at foragte stedet som var hele hans liv engang, og erkendelsen af at være et produkt af det miljø man kommer fra.

Jeg giver bogen 5 stjerner, for helt igennem at være en underholdende, virkelig og barsk fortælling. Jeg giver Morten Pape 5 stjerner for at leve den barndom og ungdom, og gennemleve det ved at give sig i kast med at skrive om det. Jeg tror personligt at man skal se sine fortids spøgelser i øjenene, for at komme videre med sit liv.


lørdag den 21. maj 2016

#bogbloggertræf16




Så blev jeg meldt til bogbloggertræf16, og glæder mig til en spændende dag med ligesindede læseheste, til at få sat ansigt på de bloggere jeg selv følger og til at øge mit netværk. Jeg er stadig meget grøn i bloggeruniverset, så jeg er sikker på, at jeg kan lære en hel masse af de andre deltagere.

fredag den 20. maj 2016

Det svære valg

At vælge mellem gys og kærlighed.. Færgen af Mats Strandberg og Forbandede kærlighed af Colleen Hoover. Kan ikke beslutte hvilken af de to bøger skal være mit næste køb. Hvilken bog skal jeg købe, hvis jeg kun må købe den ene? (skal styre min afhængighed af dagligt at tjekke bogklubbens priser og trangen til at købe alle bøgerne.)

Beskrivelse af de to bøger:

Færgen af Mats Strandberg
Mats Strandbergs FÆRGEN bliver årets gys. 1200 forventningsfulde passagerer går om bord på færgen fra Sverige til Finland. De skal hygge sig, feste og lægge hverdagen bag sig i de næste 24 timer. Men - hvad de ikke ved er, at de ikke er alene om bord. Noget ondt rejser med.
Uvidende om dette slår passagerne sig løs på Baltic Charisma. Færgen sejler videre over Østersøen, indtil det onde truer. I mørket midt om natten. Langt ude på havet. Der er ingen steder at flygte hen. Der er ingen måder at kontakte fastlandet på. Ingen ved, hvem de kan stole på. 
Der er garanti for gys med FÆRGEN

Forbandede kærlighed af Colleen Hoover
En stærk, hjerteskærende og dampende hed fortælling om at komme op til overfladen og lære at elske igen, når kærligheden gør allermest ondt og synes allermest forbandet. "Forbandede kærlighed er årets must read! Jeg elskede hvert et ord, jeg følte hvert et øjeblik, og jeg vil aldrig glemme denne historie." – Goodreads.com Da Tate Collins møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer første gang, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det er heller ikke ligefrem venskab. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold: Spørg aldrig ind til fortiden. Forvent ikke en fremtid. De tror, at de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, som han ikke er parat til at slippe, og som tiden går, falder Tate langsomt, men sikkert for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere. 

torsdag den 19. maj 2016

Om at vinde bøger..


Jeg var så heldig at vinde Lindhardt og Ringhofs Facebook konkurrence i går, og kan nu se frem til at læse "Piger kan leve længe måske for evigt", en debutroman af forfatterskoleelev Iben Konradi Brodersen.

Jeg glæder mig til at modtage og læse bogen.

mandag den 16. maj 2016

Anmeldelse: Psycho af Robert Bloch


Titel: Psycho | Skrevet af Robert Bloch | Udgivet i 1959 | Antal sider: 185 | Forlag: Hale Books

Antal stjerner (0-5): *****

Det var med høje forventninger jeg begyndte på Psycho. Som nævnt i mit tidligere blogindlæg om bogen, er jeg for tiden som besat af tv-serien Bates Motel, som er en ny serie der kronologisk udspiller sig før handlingen i netop Psycho. Ligesom i tv-serien besidder bogen den mystiske og ubehagelige stemning, og man både væmmes og drages af karakterne i bogen. Serien Bates Motel, som gav mig indblik i Norman Bates teenageliv, har givet mig et godt grundlag for at forstå bogen Psycho, og opleves for mig som en rigtig god indgang til bogen. 

Jeg elskede mystikken i bogen, hvor jeg med iver bladrede til næste side og næste side og næste side, fordi det bare var så spændende. Jeg væmmes ved de ting som sker, jeg væmmes ved, at jeg drages af fortællingen om det, men kunne bare ikke slippe bogen, eller slippe karakterne i den. Forfatteren Robert Bloch formår at holde mig som læser draget til historien, netop ved mystikken. Jeg sad hele tiden med tanken om det jeg troede foregik, egentlig foregik. Han holdet mig som læser hen. Og så pludselig kommer forløsningen af sæt det jeg troede, og plottet er helt perfekt.

Jeg har tidligere læst en del psykologiske thrillers, men har været fra det i mange år efterhånden. Jeg har fået blod på tanden efter denne læsning. Psycho vil blive placeret højt på listen over de bøger jeg vil anbefale, genlæse og sent glemme.

Fornuft..


"Sense - Slank med fornuft" af Suzy Wenzel

Nyeste bogindkøb er noget helt andet end det jeg ellers læser, og bliver nok heller ikke læst fra start til slut. Derimod bliver den mere et opslagsværk, i mit forsøg på at smide nogle af de mange kilo der er der er kommet snigende.

lørdag den 14. maj 2016

Fredags den 13. gys


I anledningen af fredag d. 13 og en hel dag til at læse fordi jeg har fri, lagde jeg den igangværende bog "Planen" af Morten Pape på hylden, og kastede mig over "Psycho" af Robert Bloch. Jeg er for tiden ret hooked på tv-serien "Bates Motel", som jo er en nyere serie om Norman Bates og hans forhold til moderen Norma Bates. Serien udspillet sig kronologisk før hændelserne i bogen og filmen "Psycho". Jeg har efter de sidste ugers afsnit af tv-serien, været meget nysgerrig på handlingen af "Psycho", da jeg kun huske ganske få scener fra da jeg så filmudgaven fra 1960, for mange år siden. Jeg er totalt draget ind af den ubehagelige stemning i bogen og ærger mig over ikke at få den læst færdig i dag. Men jeg vil tilgængelige nyde en aften med kæresten og en god film og så må jeg læse videre en anden dag.Anmeldelse følger, når jeg er færdig med bogen

tirsdag den 10. maj 2016

Et lille afbræk...

 


Bare lige en halv time her, inden jeg skal på arbejde.
Når man ikke har hverken have eller altan, må man benytte sig af Aalborgs mange muligheder for frisk luft og et sted at flade ud. Det her sted er et af favoritterne, på Aalborg havnefront.
Bogen jeg netop er gået igang med er “Planen” af Morten Pape. Anmeldelse følger, når jeg er færdig.

søndag den 1. maj 2016

Anmeldelse: Calendar Girl - Januar, Februar, Marts


Titel: Calendar Girls – Januar, Februar, Marts | Skrevet af Audrey Carlan
| Udgivet i 2016 | Antal sider: 420 | Forlag: Lovebooks
Antal stjerner (0-5): ****
Efter weekendens læsemarathon havde jeg brug for noget læsestof hvor jeg bare kunne koble af og ikke behøve at tænke for meget. Netop det, var min eneste forventning til Calandar Girls af Audrey Carlan. Og den forventning blev heldigvis indfriet. Hvad jeg ikke havde regnet med, var så at jeg ville blive så optaget af denne bog, at jeg sneg mig til at læse så snart jeg havde et sekunds pause i min dag, og lige skulle have et par sider eller 100 inden jeg skulle sove sent ud på aftenen, selvom jeg skulle op kl. 4.45 næste morgen. Derfor blev den da også læst på to dage, trods arbejdet også skulle passes begge dage.
Jeg er en af de mange piger som er med på Fifty Shades bølgen, og måske havde troet at denne serie ville være i samme genre. Serierne er dog rigtig langt fra hinanden, på trods af det overgående tema er erotisk. Hvor handlingen i Fifty Shades, er af en karakter der kan give røde ører bare ved tanken og som er lidt mere tys tys at tale om, så er handlingen i Calendar Girls noget mere mainstream, omend langt fra den virkelig jeg selv og folk jeg kender, lever i. Jeg nød at hver måned i bogen bidrog med en helt ny historie og en ny “main man”, for på intet tidspunkte nåede det at blive trivielt, ligesom man heller ikke blev hverken forblændet af personerne eller trætte af dem.
Jeg glæder mig til bogen med de næste tre måneder udkommer d. 30. Juni og ved dermed hvad et par dage af min sommerferie kommer til at gå med.