onsdag den 1. juni 2016

Juni udgivelser jeg gerne vil læse..


Der udkommer så mange spændende bøger her i Juni måned, og det er nærmest umuligt at vælge nogle fra. Men budgettet er jo desværre ikke uendeligt, så det er jo nødvendigt. Blandt de mange bøger, har jeg valgt at fremhæve tre som jeg glæder mig til at læse.

Calendar Girl - april, maj, juni af Audrey Carlan, udkommer 30/6
"Calendar Girl 2: april - maj - juni" er andet bind i den erotiske romanserie "Calendar Girl" om den 24-årige Mia.
Som en fattig servitrice med skuespillerdrømme virker det umuligt at Mia kan skaffe penge nok til at betale sin fars spillegæld. Derfor må hun bruge alternative metoder til at skaffe sig den million, der skal til. Svaret på Mias trængsler er et job hos Exquisite Escorts, et escortfirma, der sende hende ud til en ny mand hver måned. I april tilbringer hun sin tid med den professionelle baseballspiller Mace Murphy. Maj bruger hun på Hawaii som model for en kendt badetøjsdesigner. I juni sendes hun til Washington, DC, hvor hun er hyret til at være ledsager til en fremadstormende, ung toppolitiker.
Følg 3 måneder i Mias liv, når hun i "Calendarr Girl 2" møder nye mænd og kommer på nye sensuelle eventyr over hele verden.

Stalker af Michella Rasmussen, udkommer 21/6
Jeg ved ikke hvem han er.Eller hvorfor han har valgt mig.Men når jeg hører gulvet knirkeeller fodtrin følge efter mig, fryser mit blod,og jeg glemmer at trække vejret.Jeg lukker øjnene og håber det er indbildning.Men jeg ved han altid er i nærheden.
Midt i 2.g får Julie et romantisk brevfra en hemmelig beundrer.Pigerne i klassen bliver ellevildeog lægger straks planer for at føre dem sammen.Men brevene tager en uhyggelig drejning,og det går hurtigt op for Julieat beundreren ikke bare er betaget, han er besat.Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende ...

Dumplin' af Julie Murphy, udkommer 16/6 
Dumping ' er en underholdende, humoristisk feel-good YA-roman om at leve med sin vægt.
Dumplin’ omtaler sig selv som “den tykke pige”, men hun føler sig godt tilpas i sin store størrelse. Hendes mor har været den lokale skønhedsdronning, og hva’ så? Den ultimative bikini-krop er ... enhver krop, efter hendes mening.
Men så forelsker hun sig i Bo, som er en af den slags lækre fyre, alle piger falder for. Will er ikke overrasket over, at hun finder ham tiltrækkende. Men det kommer bag på hende, at Bo også er tiltrukket af hende. Det får stik imod al fornuft negativ indflydelse på hendes selvfølelse. Og så melder hun sig til en lokal skønhedskonkurrence for at bevise, at skønhed er mange ting.



...Modtager gerne forslag til andre kommende udgivelser som jeg bør læse..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar